Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Traditioner, der styrker vores fællesskab

Fælles aktiviteter for børn mens de er i børnehave

Projektarbejde laver vi på tværs af huset. Én gruppe arrangerer og indkøber til hele huset, og gruppens pædagoger tilrettelægger forløbende, så de passer til aktuel børnegruppe på hver stue.

Storegruppe for kommende skolebørn fra efterår til juni. De laver aktiviteter og lege som er målrettet kommende skolebørn.

Vi holder traditionelt flere aktiviteter for børnene i løbet af året. Vi holder fastelavn, storegruppen går lucia, besøger vores distriktsskole og deltager i karneval i dagtilbuddet.

Hver fredag kl. 9 holder vi morgensang – forældre er også velkomne.

Arrangementer for børnehave og familie

Sommerfest, juleklip med lucia, international aften og bedsteforældrekaffe holder vi hvert år.

Bedsteforældrekaffe arrangeres af institutionsbestyrelsen og foregår et par timer i en weekend med åben legeplads.

Karolinelunds dag holdes en gang om året med skaterne, brugere af byhaverne, fødevarefællesskabet, petanque mekka og andre af parkens brugere, som gerne vil være med til nogle hyggelige timer i vores allesammens Karolinelund.